Advarsel

Stævneinfo

Stamdata

KLOSTERRUNDEN 2025
Navn
20-04-2025
Start dato
20-04-2025
Slut dato
West Vendsyssel Buelaug
Arrangør
13-04-2025
Sidste tilmelding
Nej
Kun landsdelstilmelding
Nej
Kun skydetidstilmelding
  • Bue - Barbue/instinktiv
  • Bue - Langbue
  • Bue - Recurvebue med sigte
  • Bue - Compoundbue

Beskrivelse

West Vendsyssel Buelaug inviterer til KLOSTERRUNDEN 2025

Dette må anses som et test-stævne da hverken regler eller IT system er på plads endnu. Dette er derfor et ikke-tællende stævne.

Regelsættet som er medsendt invitationen, er et spædt forsøg på at lave en DGI-fortolkning af HDH-IAA regelsættet.

 

PRIS: Ses på invitationen

HVAD: Der skydes 2 pile per mål, per skytte. Der er ca 24 mål. Rød pæl benyttes ikke (se mere i regelsæt).

HVORNÅR-TID: Det er en 1-dags skydning. D. 20. April, 2025. Fremmøde kl 09.00, Skydestart kl 10:00. Senest tilmelding d 13. April 2025

HVOR-STED: Børglum Klostervej 255, 9760 Vrå (Parkering langs den grå hal samt ved kirkegården.)

HVORDAN: Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til Helge Boje (helgeboje@gmail.com) som indeholder følgende information:

NAVN:

KLUB:

SKYTTENUMMER:

KLASSE: Barn/Junior, Voksen/Senior

DISCIPLIN: Langbue, Barbue, OL Recurve, Compound

Kontaktperson: Helge Boje, helgeboje@gmail.com, 29722523

 

 

DGI 3D-regler version 0.2

Et 3D stævne i DGI regi er:

  • af 1 eller flere dages varighed.
  • med et hvilket som helst antal 3D-mål, som hovedregel mellem 24-30 mål per runde.
  • der skydes 1 eller 2 pile per mål.

Antal mål, antal runder (dage) og antal pile per mål skal angives i invitationen til stævnet. Det skal desuden fremgå af invitationen om stævnet afholdes med fælles start (mødetid skal fremgå) eller med flydende start (hvor man kan tilmeldes sig en start tid).

Banen og mål

Banen kan anlægges med 1 eller 2 skydepæle per mål, eller en kombination.

Ca 3-5 meter før skydepælene skal der opstilles en ventepæl. Skytter som ikke skyder skal stå bag denne (og man går som udgangspunkt også bag ventepælen efter man har skudt). Ventepælen skal være markeret med målets nummer, som er fortløbende rundt på banen.

Hvis mere end én scoringszone på 3D-målet er synlig fra skydepælene, skal der være et billede af 3D målet på/ved ventepælen, hvor den/de gyldige scorezoner er vist. Hvis er ikke er opsat et billede eller scorezoner ikke er markeret er alle zoner gyldige (én skyttes pile behøver ikke sidde i samme scorezone).

Skydeforholdene for pælene ved 2 pæle må ikke væsentligt forskellige, og afstanden mellem pælene skal være 1m (+/- 30cm).

Hvis der er flere 3D-mål på en skydeposition, skal de være mere eller mindre ens i både udseende, farve og slid.

Mål kan placeres i en vinkel, men mindst hele 8’er scoringszonen skal være fuldt synlig fra skydepælene.

Alle 3D-mål er sat på ukendte afstande.

Tænk på sikkerheden når banen sættes op. Også hvis en skytte går lidt bag ved målet for at lede efter en pil. Sørg for at mærke ruten rundt på banen godt op, således det er nemt at finde rundt.

Der kan være tilfælde hvor banen skal godkendes af politiet, f.eks. hvis banen anlægges på et offentligt område. Kontakt din lokale politikreds hvis der er tvivl.

Der bør være opsat skiver eller 3D mål som kan bruges til opvarmning.

 

 

Afstande

  • Voksen og Senior (blå pæl): Maks. 30 m
  • Børn og Junior (hvid pæl): Maks. 20 m
  • 45m (rød pæl) – (Åben for alle): Maks. 45 m – Denne klasse kan oprettes hvis banen tillader lange mål.

Der må ikke benyttes udstyr af nogen art til afstandsvurdering, dvs. hverken kikkert, bue, pile eller andet må benyttes. Se i øvrigt afsnittet om udstyr for flere detaljer.

Patruljer

En patrulje består af 3-5 personer, hvis størstedelen af banen er opsat med dobbeltpæle maks. 6 personer.

Så vidt muligt skal en patrulje bestå af personer der skyder fra samme afstand, men andre hensyn kan gøre at dette ikke er muligt.

Runden kan startes som fællesstart, hvor patruljerne fordeles rundt på banen. Der må skydes når patruljen efter er sat af og man er sikker på at det er sikkert at skyde.

Runden kan også startes med flydende start. I så fald starter alle patruljer ved mål 1. Man skal møde ved startområdet i nærheden af mål 1 senest 10 minutter før sin start tid.

Skydning

Én skytte skyder fra en skydepæl ad gangen. Skytten skal røre pælen med en del af sin krop, mens der skydes.

Hver skytte har 60 sekunder fra ankomst til pælen til skuddet skal være afgivet. 90 sekunder til sidste pil er afskudt ved 2 pils runder.

Skytterne skyder i samme rækkefølge på hele runden, dog således at det roteres hvem der skyder først.

Hvis der er to 3D-mål og to skydepæle, skyder den venstre skytte på det venstre mål, og højre skytte skyder på det højre mål. Hvis der er flere 3D-mål end skydepæle på en skydeposition, skal skytten højt og tydeligt melde hvilket dyr der skydes på (før der skydes).

Der må ikke diskuteres afstande med andre skytter hverken i samme patrulje eller andre patruljer før alle i patruljen har skudt sine pile.

Skytter, der endnu ikke har skudt målet, skal forblive bag skydepælen.

Den eller de bueskytter, der ikke har skudt endnu, kan anmode om scoring og trækning af pilene, hvis mindst halvdelen af gruppen har udført deres skud. Kun den eller de bueskytter, der allerede har skudt målet, må gå til målet for at score.

Som høflighed over for de andre skytter må der ikke tales eller laves forstyrrende støj mens der er skytter ved skydepælene.

Der afsættes op to minutter til eftersøgning af bortkomne pile under skydningen. Skytten som har mistet en pil kan efter stævnet, efter aftale, forsætte afsøgningen.

Pointtælling

Alle pile skal forblive i målet, og hverken pile eller målet må berøres før alle pile er scoret.

Skytten der har skudt en pil, melder hvad skytten mener der er pilen værdi. Vær fair når du bedømmer dine egne pile. Vær ærlig over for dig selv, vil du give andre den score du beder om? Hvis ja, så er det ok selv at bede om det.

Hvis nogen i patruljen er uenige/usikker beder man om en afstemning. Lad være med at diskutere pilen. De øvrige skytter kontrollere alle den pågældende pil. Husk ved tvivl at lade det komme skytten til gode. De øvrige skytter markerer derefter på samme tid med tommel op/ned om de mener at pilen er inde eller ude. Der er flertalsafgørelse. Ved stemmelighed kommer det skytten til gode.

Gode råd når du skal bedømme en andens pil:

  • Vær fair i bedømmelsen, selv hvis det er en konkurrent som pointmæssigt ligger tæt eller over din egen score.
  • Spørg dig selv hvad du ville bede om for den pågældende pil, og giv skytten det samme.
  • Lad tvivlen komme skytten til gode.
  • Brug ikke for lang tid på at vurdere en pil. Hvis du er i tvivl efter at have kigget på pilen, så er du i tvivl og skal lade det komme skytten til gode.
  • Din vurdering er lige så god som de andres, så hvis en af skytterne indikerer at pilen helt klart er ude eller inden (hvilket skytten bør lade være med), så lav din egen vurdering og hold dig til den.

Point:

11 –Den mindste scorelinje inden for 10’eren. Ved dyr med kun 2 ringe, er der ingen 11 score zone.
10 - Scorelinje inde i vitalt område.
8 – Vitalt område (ofte svarende til hjerte/lungeregion) markeret med den yderste scorelinje.
5 – Resterende del af dyret, bortset fra horn, klove og hove.
0 - Et skud i horn, klove eller hove, der ikke rører kropsfarve/linje, samt miss.

Pilen skal bedømmes ud fra hvordan den sidder i forhold til en intakt/uforstyrret scorelinje. Dvs. hvis scorelinje er beskadiget eller skubbet af pilen, skal man forsøge at forestille sig hvordan den ubeskadigede linje ville gå.

Hvis pilen berører en del af scorelinjen, scores for den højeste værdi.

Det er første det første kontaktpunkt mellem pil og dyr der er tællende. Dvs. hvis en pil f.eks. sidder igennem hornet, og derefter ind i selve dyret så scores den med 0.

En pil, der sidder i en anden pil, scores med samme point som pilen der sidder i dyret.

Hvis en pil rammer dyret, men slår tilbage således at den ligger foran dyret skal pilen scores som følger: Hvis flere i patruljer har set hvor den ramte dyret vil den blive scoret med denne værdi, ellers scores den som 5 point.

Hvis en pil rammer dyret, men slår af så at den ligger bag ved dyret, scores pilen som miss.

Stævne Resultater

Når alle mål er skudt, er det hver enkelt skyttes ansvar at kontrollere og underskrive sit skydekort. Når skydekortet er underskrevet er det accepteret og der kan ikke efterfølgende klages.

Ved point lighed når alle mål er skudt, afgøres placering ved runden som (prioriteret rækkefølge):

  • Færrest miss
  • Flest 11’ere
  • Flest 10’ere
  • Flest 8’ere

Hvis placeringen efter ovenstående stadig er ens får skytterne samme placering (den højeste). Skal placeringen bruges til rangering på næste dag afgøres det ved lodtrækning.

Hvis der til stævnet er fælles præmieoverrækkelse kan arrangøren vælge at afgøre samme placering efter ovenstående vha. shoot-off.

Ved shoot-off sættes et 3D-mål på den maksimale afstand for den pågældende aldersgruppe. Alle skytter der deltager i shoot-off’en står på række og skyder på samme tid (maks. 60 sekunder). Skytten med højeste score vinder. Hvis flere skytter har samme score, vinder den skytte med kortest afstand til center af 11-ringen. Hvis der ikke kan afgøres hvem der vinder skydes en ny pil.

Klasser

Se DGI’s generelle regler for skive skydning for aldersklasser og bueklasser.

Udstyr

Der må ikke bruges nogen form for kommunikationsudstyr til at kommunikere med andre skytter under konkurrencen.

Mobiltelefoner må bruges til scoring hvis stævner benytter et sådant system. Mobiltelefoner må desuden benytter til at tage billeder. Husk at få tilladelse fra de andre skytter hvis der tages billeder hvor de er synlige.

Kikkerter er tilladt, men mærker eller lignende som kan bruges til hjælp med afstandsvurdering skal dækkes.

Hvis der er mærker eller lignende som kan bruges til hjælp med afstandsvurdering skal de fjernes eller dækkes.

Skytter må medbringe personlige noter, og f.eks. om skydemærker og lignende. Der må ikke tages notater under runden.

Hvis der opstår en udstyrsfejl under runden, har skytten 15 minutter til reparation. Hvis fejlen opstår i forbindelse med et skud, betragtes skuddet som gældende.

Gruppen går bag ved ventepælen ved det sidst skudte mål og venter under reparationen. Når reparationen er udført, må skytten skyde to prøve pile målet, som allerede er skudt. Det er tilladt andre grupper at overhale under reparationen.

Generel opførsel

DGI opfordrer alle deltagere og tilskuere til at udvise fairplay overfor alle andre.

Ingen rusmidler før og under stævnet.

Respekter anvisninger fra den arrangerende klub.

Pas på eventuel brandfare.

Behandl naturen med respekt – efterlad kun dine fodspor…

 

Hjælp?